New Deal

Det dine øjne hviler på lige nu er resultatet af én mands brændende ønske om at revolutionere måden vi deler viden på. Indtil den dag Johannes Gutenberg havde opfundet movable type og trykpressen, gemte vi kun udvalgt viden, spredte den langsomt og var kun for de udvalgte. Bøger blev kopieret af skrivere – en proces, der alt efter bogens længde og skriverens dygtighed tog op til et år. Det var en dyr og langsommelig proces, der ofte kunne tage op til et år – og resultatet var bare én bog. Det ændrede Johann Gutenberg for altid.

Den første trykte bog
Den bedste indikation af hvilken forskel Gutenbergs opfindelse gjorde findes i arven efter ham. Der findes stadig i dag 21 komplette udgaver af den såkaldte 42 liniers bibel, der udkom omkring 1455. Det var ikke Gutenbergs første tryk, han finansierede opstarten af projektet ved at trykke afladsbreve, men biblen var hans hovedværk. Med den bibel, der har navn efter antallet af tekstlinier på hver side, dokumenterede den tyske opfinder, at hans opfindelse virkede. Han kunne producere ikke bare én bog, men mange bøger med det samme indhold. Bøger, der så ens ud og videregav deres indhold præcist og med samme udtryk. Kopi efter kopi. Det var en vision, som mødte modstand hos dem, der havde råd til håndskrevne bøger, for de mente at trykte bøger var mindre værd end håndskrevne. Og på den anden side stod et folk, der for de flestes vedkommende, ikke kunne læse. På trods af det holdt Gutenberg fast i sin idé og skabte dermed grundlaget for vores liv og samfund, som det ser ud i dag. “I see Gutenberg as a visionary, daring and technically well informed personality, who had the strenght, maybe ruthlessness, and the power to convince other people to cooperate with him to achieve his really astonishing aims”, fortæller lederen af Gutenberg Museet, Dr. Eva Hanebutt-Benz, fra Mainz, Tyskland, om hendes fascination af Gutenbergs karaktér: “These straits of character I admire a lot. We can still need this strength of will and visionary power”.

Gutenbergs vision og viljestyrke skabte en verden, hvor viden ikke var flygtig, kunne gives videre og blev tilgængelig. Med Gutenbergs opfindelse begyndte vi at kunne indeksere og distribuere vores viden på en måde, lægger hele grundlaget for store og væsentlige skift i vores historie, som rennæssancen og reformationen i Europa. Gutenberg var dog ikke den første til at tænke tanken om tryk. Kineserne havde allerede 400 år før fået idéen. Dengang foregik tryk ved at man udskar en træplade for hver side man ville trykke. Det ændrede kineserne, med det første forsøg på movable type. Hvis man støbte hvert skrifttegn i sproget i en spejlvendt form, kunne den for det første kopieres i det uendelige og for det andet genbruges, side efter side i bog efter bog. Kineserne brugte brændt ler til at skabe deres bogstaver, hvilket gav en besværlig proces og et uens produkt, der kun kunne trykkes på den ene side af papiret fordi blækket slog igennem. Johann Gutenberg brugte en treenighed af metaller, nemlig bly, tin og antinom. Det gjorde forskellen, som Dr. Eva Hanebutt-Benz fortæller: “The most staying power in his invention was the technical excellence of a standardized process to create absolutely precise metal type, with which one could realize high quality script, according to the aesthetic demands of each century, and which was economically interesting, since it was reusable. The second factor was the invention of the printing press, which made fast output possible and which could be changed into modern machines, like rotary printing machines” – det er den forskel der gør, at det er Gutenberg – og ikke kineserne – der får æren for at have opfundet den virkelige revolution indenfor trykkunsten – evnen til at masseproducere og dermed massedistribuere, et ensartet produkt.

Hvordan ser fortiden ud?
Siden Gutenberg har vores medier ændret sig. De er gået fra at være analoge, som bøger og aviser, til at være elektroniske, som radio og tv, til nu at være digitale. En forandring, der i hvert skridt har ændret mediets natur og måden det spredes på. Hvor det er relativt dyrt at producere og distribuere en bog er det en anden historie med de elektroniske medier. De er dyre at producere, men selve distributionen er billig. Det er, populært sagt, ikke fordyrende, for broadcasteren, at der kommer en ekstra seer til et tv-program. I den digitale tidsalder er produktionen også i højere grad blevet billig – så vi i dag står med medier, der er billige at fremstille og billige at distribuere. Nogle kalder det en revolution, andre evolution – under alle omstændigheder er vores medier baseret på netop Johann Gutenbergs grundtanke fra 1450, nemlig at kunne gengive og sprede en præcis kopi af udgangspunktet. Og her bliver historien en anelse ironisk. For en ting vi ikke ved er, hvordan Johann Gutenberg faktisk så ud. Der findes malerier, men de er alle malet længe efter hans død – så vi kan ikke studere hans udseende, for det blev aldrig gemt for eftertiden, mens han levede.

Vi kan dog studere hans livsværk – og det er ikke længe man skal kigge på det, før man må anerkende at her mødes praktik med pragmatisme og med visioner. Gutenberg opfandt movable type og trykpressen, med det trykte han 180 bibler, der ganske vist kostede en kontormand tre årslønninger pr. stk., men stadig var billigere end at få en skriver til at producere en håndskrevet version, hvilket typisk ville tage et år. Undervejs forsøgte Gutenberg at spare ved at ændre hans oprindelige idé om at trykke biblerne på papir lavet delvist af koskind – og han øgede antallet af tekstlinier på hver side fra 40 til 42 for at spare papir. Men det lykkes ikke at spare nok. Gutenberg kunne ikke betale sine regninger og måtte overlade trykkeriet til en investor. “Personally I like the part of his biography best that shows, that even his contemporaries obviously sensed the importance of his deeds : he was honoured by the archbishop with the title of “man of the court”, as well as by a certain amount of money, vine and grain, and a costly garment given to him each year”, siger Dr. Eva Hanebutt-Benz, som ærgrer sig en smule over den krakkede krølle på historien. Økonomisk ruin eller ej – siden 1450 har viden ikke været flygtig, har kunnet indekseres efter emne og er blevet opsamlet og videregivet fra menneske til menneske – fra generation til generation – fra århundrede til århundrede.

Denne baggrundsartikel er egentlig skrevet til et engelsk magasin – dette er det danske oplæg før oversættelse, derfor er citater ikke oversat: