Gummistøvler i dybt mudder
Op til 95% af den benzin en bil forbrænder, bliver forbrændt for at flytte bilen, ikke føreren. Kun de sidste 5% af benzinen går altså til det reelle formål, nem at bevæge et menneske hurtigere frem ned ved egen kraft. Det er noget frygteligt spild af energi. Alligevel har udskiftningen af konceptet bil lange udsigter. Måske skifter vi brændstof til en mindre miljøbelastende udgave, men vi skifter næppe til en mere effektiv brændstoftype – og derfor gør vi ikke op med det, som nogen vil synes er den naturlige opgave i udvikling. Nemlig at udvikle noget nyt og mere effektivt, der giver mennesket nye muligheder.Det vil nemlig kræve at vi er villige til forandring på et helt andet plan end bare at fylde ngoet nyt i tanken.
2/3 af de udgifter, der er knyttet til en typisk avis bliver brugt på at trykke og dsitribuere avisen. Hvis man er heldig bliver de resterende brugt på at producere det indhold, der rent faktisk er formålet med avisen. Der findes tilgængelige distributionsformer, der koster væsentligt mindre (ikke engang en tiendedel af prisen) men vi skifter ikke, for avishusene vægrer sig ved at tabe deres eksisterende kunder på gulvet og regner ikke med at kunne tjene penge på andre platforme end papir.
Sandhenden om bilen er altså ret simpel – den har et frygteligt spild af brændstof i forhold til hovedopgaven, at flytte et menneske. Distributionen af avisen koster typisk to gange mer end det koster at skrive og det er et kæmpespild i forhold til prisen på avisen. Men vi er ikke klar til at ændre måden vi tænker og forbruger hverken bil eller avis på. Endnu.
Det spørgsmål man må stille sig selv er hvorfor? Enhver med almindelig blod på tanden burde jo lugte en kæmpe og vellagret blodbank, når man ser disse simple fakta. Den ene årsag er at vi ved hvad vi har – og det bruger vi til at forvanske verden. Hvis avisen mener ikke at kunne lave penge på nettet f.eks., eller via de nye trådløse læsere fra f.eks. Amazon eller Sony, så er det måske fordi man glemmer at i regnestykket skal man ikke medtage papirtryk. Man skal en gang give alle abonnenter en elektronisk læser, der netop nu koster (i engangspirs) det halve af hvad det ville koste at distribuere avisen i et år til dem på papir. Eller også er det bare hele idéen om at bryde med papiret, der står i vejen.
Vi bør selvfølgelig fortsætte med at superoptimere de løsninger vi kender og har i drift. Det er klart. Et lille skridt for et menneske er et stort skridt for menneskeheden, som vi sagde da vi landede på månen. Men vi skal altså også grundforske og udvikle de store linier. Ellers mister vi totalt muligheden for at komme fremad, som samfund, som virksomhed og som menneske.
Alligevel kan alt fra lobbyister til fremtidsforskrækkede sætte en kæp i de hjul, der burde dreje i tænkehatten. Måske fordi deres interesse er baseret på at, der stadig skal produceres x antal millioner biler om året, af x antal millioner specialuddannede medarbejdere, fra x antal tusinder, allerede opførte fabrikker. Udgiften ved at skifte fokus er ganske simpelt så høj at vi begynder at stå i vejen for os selv. Industrialiseringen, hvis mål er at effektivisere og ensrette produktion, har slagsider nr den går fra at være en ydmyg tjener til at være en bister herre. For der ingen udvikling i industrialisering, tværtimod.
Mange brancher har utrolige udfordringer, enten omkring dem eller lige foran dem. Dels fordi de pludselig bliver redefineret – måske ikke blot omkring hvad de skal producere, men til tider om de overhovedet skal producere mere, fordi deres felt er overtaget af en ny branche eller tilstrækkelig bedaget til ikke at være aktuelt længere. Vi ser hvordan bogbranchen, nærmest fra dag til dag, går i krise fordi den ikke har relevante tilbud på de hylder, hvor menneskene læser. Bilbranchen kollapser efter hundrede år på podiets top, som industrifyrste fordi bilen er blevet en selvfølge og derfor handles efter pris og ydelse – ikke mærke og navn.
Selvføgelig er det svært for olieselskabet, der ejer oliekilder, boremateriale, specialuddanet personale, raffinaderier og tons af udsalgssteder at tænke i en helt anden bane, der slet ikke involverer de førnævnte. Men faren er – og her kommer enhver fremtidsforskers bedste salgsargument og frygtinducerende sætning – “hvis du ikke gør det, så vil nogen andre, der ikke er slave af deres egen drift gøre det”.
Derfor er det så vigtigt ikke at ende i det dybe mudder med gummistøvler, der suger dig fast. Derfor er det så vigtigt at vikle sig fri af sig selv og udvikle.
Visse af mine ovenstående pointer er fra denne velskrevne blogpost.
“95% af den benxin en bil forbrænder, bliver forbrændt for at flytte bilen, ikke føreren. Kun de sidste 5% af benzinen går altså til det reelle formål, nem at bevæge et menneske hurtigere frem ned ved egen kraft”, det er vel det man kalder et postulat !
lavanda
oktober 25, 2009 at 7:14 am
Det er rigtigt – det er et postulat. Men et ret nemt beviseligt postulat. Hvis en bil vejer, rundt regnet, 900 kilo og en person vejer, rundt regnet 75 kilo, så passer det vist inden for rimeligheden, at fordelingen af vægt også afspejler den energi, der skal til at flytte vægten.
Patrick Damsted
oktober 25, 2009 at 8:08 am
Det er faktisk en ret interessant vinkel – altså at beregne effektiviteten af vores transport udfra personvægtens andel af transportmidlets, for det peger på et gigantisk potentiale for forbedring.
Lavede et tilsvarende for-sjov-regnestykke for tog:
Et togsæt på Øresundstoget vejer 156 tons, og har en samlet maksimal kapacitet på 237 personer (se http://www.jernbanen.dk/lyntog.asp?typenr=7). Er toget fyldt med passagerer der vejer 75 kilo (hvilket det som regel kun tilnærmelsesvis sker i myldretid), benyttes 11% af fremdrifts-energien på transport af personer.
Fordelingen af personvægt/køretøjsvægt for tog og bil bliver altså den samme, hvis toget er halvfyldt eller der er 2 personer i bilen. Og bilen kører typisk direkte til destinationen.
Metroen har til sammenligning en kapacitet på 300 personer i et 52 tons tog – http://www.m.dk/om+metroen/anlaeg/toget/toget+tal.aspx) – med alle pladser udfyldt vejer passagererne godt 40% af transportmidlet.
Mon ikke fremtidens arbejdsplads er distribueret?
Jens Ulrik
oktober 27, 2009 at 5:29 am
Jeg er helt enig med dig Jens Ulrik (fantastiske regnestykker og faktafinding, du har gjort der) – den må blive distribueret.
Når jeg sidder i toget på vej mod et møde eller i bilen ditto, så slår det mig nogle gange, hvor meget man kunne fikse via videomøder og chat.
Men jeg tror ikke verden er helt klar endnu
Patrick Damsted
oktober 31, 2009 at 8:53 am
Interessant.
Eneste lille tilføjelse her må være, at det måske er rigtigt, at energifordelingen er som nævnt; men der mangler at tages i betragtning, hvor meget energi der totalt bruges per person, og hvordan den brugte energi forurener per person.
Ikke nemme regnestykker alt i alt, desværre; men helt sikkert mindre energi ved at blive hjemme og være på nettet. Og tænk al den transporttid, som spares -)
Sebastian Adorján Dyhr
november 23, 2009 at 6:14 pm