Det første fix er free
Verden er hyllet i støvregn og nikotinskyer mens Tom Waits synger “Eggs and sausage”. Han er i et melodramatisk humør og giver den jazzgas via Itunes. Det har kostet mig 8 kroner, at høre ham indtage den midnatsindhyllede diner, hvor burgere og pommes fritter serveres af en livstræt og dog stadig smilende servitrice. Men hvorfor skal det koste mig 8 kroner? Midt i min aften tænker jeg at den naturlige version af virkeligheden er, at jeg har fri adgang til verdens samlede musikintelligens. Jeg burde kunne høre alt, der nogensinde er indspillet og udgivet. Det er ikke naturligt at det skal koste mig 8 kroner, hver gang jeg får lyst til at hænge med en ny “billig pige” i Itunes.
Verden er inddelt i dem, der fanger den og dem, der kæmper mod den. Når TDC lancerer Play, som er gratis adgang til over 5 millioner sange… så længe man altså er kunde hos TDC, er det selvfølgelig ikke for deres blå ørers skyld. Det er heller ikke for min skyld, som kunde. Selvom det faktisk virker sådan. Det er heller ikke for musikernes skyld, selvom de faktisk får penge for deres afspillede melodier via deres fælles rettighedsorganisation Koda. Det er selvfølgelig for TDCs egen skyld. Det giver dem et hestehoveds forspring foran deres konkurrenter. Musikken er muligvis gratis – but there ain´t such a thing as a free download. Og betalingen falder når man betaler den månedlige afgift for ens mobilabonnement eller bredbånd i hjemmet. Hvilket er helt ok, for bredbånd er et vand-i-hanen-produkt, der kun svært får meget engagement, med mindre det er nede.
Men hvis det kobles med gratis adgang til al den musik man kan komme i tanke om (ok, al den musik, som pladeselskaberne kan komme i tanke om) så er der pludselig en grund til at vælge det gamle danske telefonselskab og deres dejlige kobber, fremfor alskens udenlandske og nymodens, mobile tilbud om samme. Så i al alvor sidder jeg her, en almindelig tirsdag aften i Odense, mens jeg skriver et blogindlæg og poster det via min mobile 3 forbindelse og alvorligt overvejer at falde til TDC-patten og lade indkøbe en bredbåndsforbindelse baseret på det 29. grundstof. Altsammen fordi bivirkningen (adgang til 5 milioner melodier) virker gratis – altså uden omkostning – og så til helvede med hvordan de betaler kunstnere, afgifter og downloads. Måske med mine bredbåndskroner, men ærlig talt, hvem regner på morgendagens udgifter i dagens budget?
Ikke mig. For jeg er faldet for Free. Chris Anderson har beskrevet bølgen i hans bog af samme navn – og jeg glæder mig, for den 29. oktober 2009 kommer Chris til hovedstaden og fortæller os, der ikke kæmper mod nutiden, hvordan den er skruet sammen. Og hvorfor Free virker. Og har virket lige så længe, som kapitalismen. Måske endda længere. Bogen er smækfyldt med indsigter, udsigter og historier om, hvordan Free har ændret købsvaner og flyttet markeder. Fra de glemte helte i Monty Python, der fik en stigning på 23.000% i deres salg på Amazon.com over fire måneder, ved at lægge deres gamle klip gratis på Youtube til historien om den amerikanske nationale dessert Jell-O, der blev et hit ved at omdele 250 millioner gratis opskriftshæfter blandt hjemmegående husmødre, der gerne ville overraske positivt på efterretten, aften efter aften.
En dag med Chris er ikke gratis. Heller ikke, når man deler den med hundrede andre. Tværtimod. Den er klart i den dyre ende i disse krisetider. Den gyldent indpakkede bog er heller ikke gratis. E-bogen og lydbogen er til gengæld gratis. Du kan downloade dem begge lydbogen fra dette link. Formodentligt for at sikre Chris selv smager den rædselsfulde og frygtede fremtidsmedicin. Men sikkert også fordi det virker og sælger.
Det første fix er for free. Som det altid har været. Når man hænger i dyndet med hele kroppen skrigende på vildere og nærere ud-af-hovedet-oplevelser, er man klar til ydmygt, at udfylde tiggerbrevet om en knap plads på alle konferencers moder. Men det er ikke startpunktet. Det er nemlig gratis. Anderson selv er forøvrigt en kompleks fætter, med sin position som chefredaktør på neo-nørdernes magasin Wired, der falder ned fra himlen en gang om måneden (og ikke én gang i historien, som det danske flag i Estland) og samtidig skarp fagforfatter og løssluppen skribent på en blog, der fortæller om de fysikforsøg og Legokonstruktioner han bygger sammen med sine børn.
Jeg glæder mig, som et lille barn til at møde Chris (sammen med de andre og på afstand). For det første mange fix har været gratis – og nu er jeg helt klar til at betale prisen for næste trin på stigen.
(I samarbejde med Markedsføring, som har skaffet Chris Anderson til København, liveblogger jeg fra hele dagen – med billeder, video og tekst. Det sker på adressen: blog.markedsforing.dk (ikke aktiv endnu). Der forøvrigt ganske få billetter tilbage – klik på markedsforing.dk for sidste chance-billetter).
PS: I ovenstående har der tidligere stået at Chris er bagmanden bag konferencen TED, det er min misforståelse, som heldigvis er rettet nu. Der findes tilsyneladende hele to berømte Chrisser – gad vide, hvad en numerolog kan få ud af det?
