New Deal

Min seneste klumme fra magasinet Markedsføring: Kan du huske første gang, du indtastede en søgning på Google og trykkede på “Jeg føler mig heldig”-knappen og landede på en relevant side? Kan du huske første gang, du satte dig ved en computer med grafisk brugerflade og pludselig kunne udføre ret komplekse opgaver? Kan du huske første gang, du foretog et opkald på en mobiltelefon, som sikkert dengang hed en biltelefon, fordi den var fastmonteret til bilens strømforsyning, og kom igennem?

Nej − det kan du ikke vel? Sandheden er, at for de fleste af os var hver af de ovennævnte situationer sød fremtidsmusik, indtil de pludselig indfandt sig. I dag er det hverdag, men hver af disse skift, og mange flere, har drastisk ændret den måde vi kommunikerer, producerer og markedsfører på − for evigt.
Mobiltelefoner, som de hedder nu, er den mest solgte gadget i verden. Der findes langt flere af dem, end der findes computere. Og de er langt tættere på mennesket end computeren. De grafiske brugerflader er i dag en forventning, som vi har til alle grænseflader mellem os og enhver teknik.

Tålmodigheden er meget mindre. Og Google er de facto standard indenfor søgning i den vestlige verden. Måske tænker du, at jeg burde skrive, at Google er de facto standard indenfor indeksering af vores viden i den vestlige verden, men så langt vil jeg ikke følge Googles selvbillede − og det er der en god grund til.

Jeg går nemlig og venter på et nyt første møde, som jeg tror vil forandre min verden igen. Google har længe været og er lige nu, fuldstændig førende indenfor søgning − og reklame, for den sags skyld.

Google startede ved et tilfældigt møde mellem Larry Page og Sergei Brin, da sidstnævnte bliver sat til at vise Larry rundt på Stanford Universitetet. Året efter havde de udviklet søgemaskinen BackRub, som kørte internt på Stanfords netværk. I 1997 omdøbte de den til Google (et ordspil på Googol, der er en matematisk term for et ettal med hundrede nuller efter sig, red.), for at vise deres intention om at indeksere ubegrænsede mængder af viden. Og i 1998 startede de Google Inc. som virksomhed med adresse på 232 Santa Magarita, Menlo Park, som var Sergeis svigerindes garage.

Der er penge i det
Sidste år omsatte Googles engelske søgemaskine for flere annoncekroner end Englands største kommercielle TV-station ITV og Googles danske pendant vil formodentlig omsætte mere end TV 2 indenfor de kommende 12 måneder, hvis virkeligheden fortsætter som tendensen forudsiger.

Så på bare 12 år har Google redefineret, hvordan vi søger viden, hvordan vi bruger medierne, og hvordan vi annoncerer. På samme tid er Google blevet det største annoncebærende medie i England og snart Danmark. Det var der nok ikke mange af os, der tænkte på, da vi trykkede “jeg følger mig heldig” første gang. Men det ender ikke her. Tværtimod.

Googles førerposition sætter også søgemaskinen i en anden position, nemlig som ultimativt benchmark. Masser af små garagevirksomheder og teknologiske opstarter drømmer om at udvikle og markedsføre Google-dræberen. Faktisk bliver det den primære fokus for disse virksomheder, så meget at de glemmer at udvikle på samme måde, som gjorde Google. Nemlig at lave et godt produkt for brugeren først og derefter finde en forretningsmodel.

Nørden kan tænke
Stephen Wolfram er utvivlsomt en nørd. Han er videnskabsmand om en hals og er skaberen af Mathematica, som er et stykke software, der understøtter hans hovedtese, nemlig at alt kan beregnes, hvis bare man kan konstruere en ligning. Og det er præcis det, han har tænkt sig at gøre med sin kommende nettjeneste, der kommer til at hedde Wolfram-Alpha (du kan allerede nu se skallen på http://www.wolframalpha.com/, men du kan ikke bruge den før maj).

Stephen Wolframs grundidé er at gøre computeren i stand til det, som vi regnede med den ville kunne, da vi udviklede den i 40’erne og 50’erne. Nemlig at den er i stand til at beregne svaret på alle spørgsmål, som vi kender baggrunden for at kunne svare på. Ikke bare søge i eller indeksere den viden vi allerede har, men at vi kan bruge computeren som fundamentet for beregninger af svar på specifikke spørgsmål. Deraf navnet: Computer − eller på dansk: Beregner.
Stephen Wolfram vil ikke bygge en søgemaskine, men en svarmaskine. De seneste år har hundrede mand fodret maskinen med det, som vi ved og har modeller for. Derfor forventes det, at Wolfram-Alpha kan beregne gode svar indenfor områder som f.eks. teknologi, mad, musik, geografi, meteorologi og forretning.

Man skal kunne stille Wolfram-Alpha et faktuelt spørgsmål, som f.eks.: “Hvor meget nedbør falder, der i gennemsnit i København?” og få et svar, der beregnes ud fra den data-mængde vi har og den viden vi har om meteorologi. Tidligere fik vi jo tilbudt en række dokumenter, der måske indeholdt det rette svar. Wolfram-Alpha skal arbejde med at skabe svar ud fra det vi ved, fremfor det vi har udgivet. Som eksempel vil den f.eks. kunne svare ordentligt på spørgsmålet: “Hvornår startede google.dk?”, prøv at taste det spørgsmål ind i Google og se søgeresultaterne. Det er en række dokumenter, der indeholder de ord du har søgt på – ikke nødvendigvis svaret på spørgsmålet.

Virker skidtet?
Kommer Wolfram-Alpha så til at revolutionere vores verden og adfærd, på samme måde, som de grafiske brugerflader, mobiltelefonen og Google har gjort? Vil vi om fem år sidde og grine af dengang vi brugte Google til at finde svar og bagefter måtte beregne svarene på vores spørgsmål selv, ud fra de muligheder søgemaskinen stillede til rådighed?

Eller vil Wolfram-Alpha forblive en nørds drøm om at bruge computeren til det computeren havde lovet den ville? Vi ved det ikke endnu. Det, vi ved, er, at forandring sker hurtigt, når nogen rammer det rette behov med den rette løsning på det tidspunkt, hvor den rette teknologi er til rådighed. Dette kan ændre vores medier, vores markedsføring og vores måde at indsamle viden på – eller det kan være lige så ligegyldigt, som farven på donuts. Derfor glæder jeg mig som et barn til at få lov til at stille mit første spørgsmål til Wolfram-Alpha. Vel vidende, at hvis den svarer godt vil min net-adfærd være ændret, og hvis ikke vil jeg aldrig stille den et spørgsmål igen. For svaret på det spørgsmål følger ganske simpelt oplevelsen af min første gang. Og dermed af min brug af internettet de næste mange kommende år.