Reklamens største fjende
Reklamens største fjende er forelskelsen i sin gamle distributionsform. Nøjagtig som pladeselskabernes forelskelse i at distribuere deres produkt på plastikplader og avisernes forkærlighed for at distribuere på papir, er vores akilleshæl at vi ikke kan løsrive os fra vores spredningsform. Sjovt nok gælder det kun når vi når inderkernen i selvforståelsen. For så længe vi kigger på os selv som forbrugere, så følger vi jo med tiden. Vi har for længst adopteret computeren og mobilen f.eks. Ingen reklamemand eller kvinde med respekt for sig selv, ville undvære en af disse. Ret længe. Vi kan heller ikke forestille os at verdens fedeste ting ikke er et samtalekøkken, centralstøvsuger og to opvaskemaskiner. En til det beskidte og en til det rene. Så vi kan altså kapere voldsomme ændringer i måden vi arbejder på og vores hjems opbygning. Men af en eller anden grund kan vi ikke adoptere en ny anskuelse af vores arbejde.
Det er også ok. Men så er det også slut med at downloade musik fra internettet og læse nyheder på nettet. Så er det fluks tilbage til 1998. Eller acceptere tingenes nye tilstand. Jeg må tilstå en voksende irritation over at tilhøre den såkaldt kreative branche, der har så meget digital dørskræk at de ikke kan finde ud af at etablere kontakt med 1.6 millioner danskere på Facebook. Eller bare gøre et forsøg. Eller evne at indtage Twiter, som andet end en utilrettet og socialt udfordret, selvforelsket elefant i en stillekupé. På Facebook vil vi opleve den direkte og barske sandhed at når de kan så fjerner den almindelige dansker de fleste af de reklamer, som han eller hun udsættes for. Det er ikke noget nyt. Det er ikke anderledes end tidligere. Hvis en reklame ikke opleves som relevant – og der kan være mange parametre på den oplevelse, som f.eks. tid, sted, aktuelle behov, køn, økonomi – så er den reklame altså bare ikke relevant.
Tidligere betalte reklamekunden så for den alligevel fordi den havde opnået en eksponering. På nettet og i resten af den virkelighed, som danskerne bevæger sig rundt i, er det langt fra sikkert at den opnår en eksponering længere. Selvom det var det vi planlagde på bureaet og indrykkede på mediebureauet. For det bestemmer danskeren i meget højere grad selv. Han har software, der kan blokere bannere. Han har nej-tak skilte på sin postkasse. Han har en digitale video optager på sit fjernsyn. Han har ikke bare retten til at fjerne reklamer – han har også midlerne. Det har reklamekunderne opdaget. De ved bare ikke hvad de skal stille op med den viden.
Og her kan reklameburearne ikke hjælpe, for der er ikke sket en vidensindsamling. På det felt. Der er ikke et reklamebureau i Danmark, som ikke kan omsætte sine kunders budgetter til reklame, men der er heller ikke et reklamebureau i Danmark, som effektivt kan omsætte sine kunders budgetter til tidssvarende og kunderelevant reklame. For der er ingen, der ved hvad det er. Vi ved kun at danskerne ikke gider de gamle typer reklame og at de slet ikke gider reklamer på nettet. Så nemt er det. Men hvor er det dog på tide at begynde at eksperimentere med nye kontaktformer, der tager udgangspunkt i en ny tid. Det er en slet skjult hemmelighed, hvorfor bureauerne ikke har event at indtage det nye land – det passer skidt med deres nuværende forretningsmodel. De har ganske simpelt svært ved at se hvordan de skal tjene penge på søgeordsreklamer eller sociale netværk, så er det langt nemmere at tjene penge på tillempede digitale versioner af allerede gammelkendte produkter, som bannere (en slags virkelig elendig kopi af outdoor) og e-brochurer (et endnu mere ynkeligt forsøg på at lægge et fysisk produkt på nettet, på det fysiske produkt præmisser).
Vi må og skal ud og finde relevante måder at være i kontakt med den almindelige dansker – også selv om de har valgt et mere digitalt liv end nogensinde. Det betyder ikke at reklamen er død – det betyder bare at forventningen til reklamen er anderledes. Der er mindre tålmodighed, mere trængsel og dermed flere valg. Lissom på hylden i supermarkedet. Men der er også et behov for at kende til nye produkter, priser og udsalg – lissom der altid har været. Derfor er der relevanspunkter for danskeren, når det gælder reklame. Det er bare ikke de gammelkendte, som vi var blevet hysterisk gode til at producere og tjene på. Det er nye punkter, som skal opleves, indleves og dyrkes. På trods af den eksisterende forretnings- og indtjeningsmodel.
